SiteBuilder
Fra NETsite A/S - wiki.netsite.dk
SiteBuilder er et simpelt CMS, som vi tilbyder uden ekstra omkostninger til alle SMALL-, MEDIUM- eller LARGEsite brugere (Windows webhoteller er ikke omfattet).
SiteBuilder gør dig i stand til selv at lave en pæn og funktionel hjemmeside, uden at være teknisk eller grafisk kyndig. Se et eksempel på en SiteBuilder hjemmeside på http://www.gamesite.dk/
Send en e-mail til vores support (netsite@netsite.dk), hvis du ønsker SiteBuilder aktiveret for dit webhotel.
Indholdsfortegnelse |
Log på
For at starte SiteBuilder skal du logge på din administration (Plesk) - Det gør du på følgende link http://admin.netsite.dk/
Du vil se følgende i din Internet browser:
I felterne taster du dit Administrator Brugernavn og Password fra din velkomstmail.
Herefter klikker du på knappen 'Login' og du vil nu have skabt adgang til Plesk.
Vejledning til SiteBuilder
SiteBuilder finder du under punktet 'Web Site' - Klik på 'Edit in SiteBuilder' for at starte CMS systemet.
Hermed følger en vejledning til SiteBuilder, som fortæller om de forskellige punkter CMS systemet indeholder og hvad du kan/skal bruge dem til.
Du kan frit bevæge dig mellem alle menupunkter. Husk at blot at sige ja, til at gemme dine ændringer, hvis du gør det.
Start
I menuen 'Start' vælger du hvilken type hjemmeside du ønsker - Om det skal være en decideret hjemmeside, en blog eller et billedgalleri.
Du har dog under 'Pages' mulighed for at ændre præcist i sidestrukturen som du vil. Derfor begrænser du dig ikke, hvis du vælger det ene eller andet her.
Men vælger du en blog, så får du en sidestruktur, der normalt bruges på en blog. Samme gælder hvis du vælger billedgalleri eller en hjemmeside.
Design
I menuen 'Design' vælger du det design, din side skal tage udgangspunkt i. Her kan du sortere i alle mulige designs ved at vælge en kategori, der med fordel passer på det din side skal handle om.
Når du har valgt et design, har du også mulighed for at ændre i farveplan 'Color schemes', vælge mellem forskellige hovedbannere 'Banners', menu-stil 'Menu styles' og du kan navngive din hjemmeside under 'Site info', ved 'Site Title', lave undertitel og slutte med en fodnote.
Klik på 'Next' for at komme videre i SiteBuilder guiden.
Pages
I menuen 'Pages' kan du se din nuværende sidestruktur under 'Your site structure'.
Sidestrukturen kan du tilføje og fjerne sider til. Du kan vælge fra 'Standard pages' og 'Special pages'. Du gør brug af knapperne '<' og '>' når enten vil fjerne, eller tilføje en valgt side.
- Med en 'Common page' indsætter du en blank side, i henhold til det design du har valgt.
Edit
Det er i menuen 'Edit' du foretager de fleste ændringer. Det er her du skal omdøbe dine menupunkter og ligge egen tekst ind.
I selve editoren, hvor du ser dit valgte design, taster du blot den tekst ind du vil have, på den pågældende side.
Du kan vælge hvilken side du redigerer i til venstre under 'Site map'.
- For at give de enkelte sider et navn, skal udfylde feltet 'Page title'.
- Vi anbefaler også du navngiver 'Page file name', med noget der passer til den pågældende sides navn eller indhold. Det er godt for læsevenligheden overfor søgemaskiner.
- Udfyld også gerne felterne 'Page keywords' med søgeord, der matcher din side, og lav en kort beskrivelse af siden under 'Page description'.
Publish
Hver gang du har lavet en ændring i SiteBuilder, skal du gå til dette punkt, for at publicere ændringen, så den er tilgængelig, når dit domæne besøges.
Klik på knappen 'Publish' for at få lagt din side eller ændring op.
SiteBuilder begrænsninger
SiteBuilder er udmærket til enkelte hjemmesider. Især hvis ens kendskab til programmering er begrænset og man ikke selv vil rode med udvikling af hjemmesider.
Hvis du støder på begrænsninger eller vil kunne noget mere med din hjemmeside, end det SiteBuilder tilbyder, er vejen frem at få skræddersyet en hjemmeside der præcist matcher dine behov og ambitioner.
Vores kernekompetence er hosting, men vi kan naturligvis henvise dig til kompentente designere og webudviklere. Ring (70 25 43 43) eller skriv (netsite@netsite.dk) til os, for at høre nærmere.




